Omfattende studie indikerer: Danske børns karakterer kan blive påvirket af luftforurening

Steffen Loft er en af de danskere, der ved mest om luftforurening. Men da han så resultaterne fra sit eget omfattende studie af danske skolebørn, blev han ikke bare bekymret. Han blev målløs. »Det var virkelig overraskende, da vi så resultaterne. Vi tænkte, at så har vi fat i noget vigtigt, som er værd at undersøge,« siger Steffen Loft. Han er professor ved afdeling for Miljø og Sundhed, og i 30 år har han forsket i miljøets konsekvenser for menneskekroppen. Det nye studie, som han har lavet sammen med andre forskere fra Københavns Universitet, viser, at luftforureningen ikke bare er afgørende for vores sundhed. Forurening fra biler, landbrug og brændeovne kan også have stor betydning for, hvor høje karakterer vores børn får i skolen. »Den spiller tilsyneladende en bekymrende rolle. Og vi var meget overraskede over, at vi kunne finde så stærk en sammenhæng i det her materiale,« siger han. Derfor mener han også, at det »omfattende studie« kalder på omtanke. Én karakter WHOs grænse for luftforurening ligger på fem mikrogram pr. kubikmeter. Højere niveauer kan være skadeligt for mennesket. Men de fleste steder i Danmark er niveauet på hele 11 eller 12 mikrogram pr. kubikmeter, og derfor var Steffen Loft inden studiet også overbevist om, at det med stor sandsynlighed ville vise en »lille marginaleffekt«. Han har sammen med kollegaer over en lang årrække undersøgt næsten 800.000 danske skolebørn fra 1989 og 2019 og fulgt dem til 9. klasse. De har med kolleger fra Aarhus Universitet beregnet præcis, hvor meget luftforurening der er på den adresse, hvor børnene boede, og de har sammenholdt det med, hvor høje karakterer de scorede i folkeskolens afgangseksamener. »Vi ser, at hvis der er meget forurening på adressen, så scorer eleverne dårligere, end hvis der ikke er meget luftforurening, hvor de bor. Hvis det er partikelforurening – som er det, der ikke bare kommer fra trafikken, men også fra brændeovne og landbrug og med vinden fra udlandet – så påvirker det dem fra fødeåret og alle år frem,« siger han. »Hvis det er trafikforurening, så påvirker det dem mest i årene op til 9.-klasses eksamen.« Og effekten er til at føle på. Den høje grad af luftforurening i Danmark indikerer nemlig, at børn, der bor på de mindst forurenede adresser, i gennemsnit scorer en hel karakter højere end børn fra de mest forurenede adresser i alle fem eksamensfag. »Det er en meget voldsom effekt,« siger han og forklarer, at effekten ikke bare rammer hovedstadsbørnene, der hver dag går op og ned ad biltunge veje. Der er nemlig stort set luftforurening alle steder i Danmark, og studiet er lavet således, at det ikke kan besvare, om der er større risiko ved at bo i byen end ved at bo på landet. Steffen Loft forklarer dog, at alle børn bliver ramt på deres faglige niveau i »en eller anden grad« af den forurenede luft – uanset om de bor i byen eller på landet. »Det har enorme konsekvenser for samfundet, hvis vores resultater udtrykker årsagssammenhæng. Det afspejles i alt fra uddannelse til samfundsøkonomien og vores BNP.« Studiet fandt desuden også, at der var en større sammenhæng mellem luftforurening og børns karakterer hos børn af lavtuddannede forældre, ligesom piger i højere grad bliver påvirket af luftforurening end drenge. I hvert fald hvis man oversætter studiet »helt uden forbehold«. Dem er der dog et par stykker af. Kausalitet eller ikke? Steffen Loft og hans kollegaer har »prøvet at tage højde« for faktorer som forældrenes indkomst, etnicitet og uddannelse, da disse ofte har »enorm betydning«. Det mener han fortsat, at de er lykkedes med. Men, siger han, det kan være svært at vide, om det er gjort i en tilstrækkelig grad. »Det er vigtigt at justere for netop de ting, og vi vil jo gerne gøre det endnu bedre,« forklarer han og anerkender, at man ikke med sikkerhed kan vide, om der er en årsagssammenhæng mellem karaktererne og luftforureningen – ikke før, der bliver lavet opfølgende studier. I en artikel til Videnskab.dk siger professor Geo Clausen, som selv forsker i luftforurening og indeklima på skoler, at den største begrænsning ved studiet er, at de beregner udsættelsen for luftforurening uden for hoveddøren. Ifølge ham ved man nemlig, at vi opholder os indendørs 80-90 procent af tiden, hvor der også er andre faktorer i luften. Han har dog »stor ros til forfatternes arbejde«. »Selvom de ikke kan påvise en kausal sammenhæng (årsagssammenhæng, red.), så er det her indikationer, som burde få enhver til at spærre øjnene op,« forklarer han. I Politiken kalder Jørn Toftum, der er professor og sektionsleder ved Institut for Miljø- og Ressourceteknologi på DTU, studiet for »super interessant«. Han påpeger nemlig, at de har justeret for en række faktorer, som kan påvirke karakteren. »Det indikerer, at luftforurening påvirker den kognitive udvikling og især i de tidlige år. Det er måske ikke overraskende, men det er vigtigt, at vi kan påvise det.« Hvad kan man gøre? Steffen Loft forklarer, at det kan være svært for den enkelte at gøre risikoen for luftforurening mindre for sine børn og sig selv. Men han peger på, at man kan huske at lufte ud i hjemmet, men gøre det uden for myldretid eller brændefyringstid, hvis man bor nær det, og hvis man er meget bekymret, kan man også med fordel vælge de »grønne ruter« på cykelstien, eller når man går, eller flytte på landet. Han forklarer, at man på dinego.dk kan tjekke luftkvaliteten for en specifik adresse. Det er dog begrænset, hvad man selv kan gøre, og Steffen Loft mener, at der bør komme en forandring oppefra. »Den vigtigste indsats, det er jo, at vi er mest muligt ambitiøse om at få nedsat forureningen både nationalt, men selvfølgelig også i EU.« Steffen Loft mener dog også, at der er en positiv ting ved studiet. Det blev nemlig lavet i årene 1989-2019, og siden er forureningsniveauerne faldet markant, forklarer han. Derfor er luftforureningen ikke helt så slem i dag, som den var for personer, der indgik i de første år af studiet. »I 2030 nærmer vi os WHOs retningslinjer, eller også er vi måske endda under,« siger han. https://www.berlingske.dk/samfund/omfattende-studie-indikerer-danske-boerns-karakterer-kan-blive-paavirket